En Magisk Rejse Begynder
Portalens Vogtere - Jagten på det gode humør
173 siders fantastisk illustreret og eventyrlig børnebog i fantasy-genren for de 3-9 årige. Bogen skildrer, hvordan alting kan lade sig gøre i børns drømme og fantasi. De to børn i bogen kommer sammen med deres fantasivenner ud på sjove eventyr, der dog snart bringer alle voksnes gode humør i fare. Og når de voksne er sure og frustreret, er der ikke megen plads til fantasi og leg.
Jeg elsker bare portalens vogtere!
Frej · 4 år
Øv! Er den allerede slut?
Nanna · 5 år
Der er noget for alle aldre · Inklusiv de voksne
Maria · 42 år
Fantasy for de små
Med bogen ønsker forfatteren at introducere fantasy-genren til børn i alderen 3-9 år. Dette gøres i et børnevenligt univers, der bakkes op af rare og sjove illustrationer. Bogen skildrer, hvor fantastiske børns fantasier og drømme kan være og hvor vigtige de er for at bevare legen.
“Portalens Vogtere – Jagten på det gode humør” er et eventyr med mange sjove karakterer og fantasifulde begivenheder, der fanger børnenes interesse og engagement i historien. Teksten er skrevet så den både underholder børn og voksne og giver afsæt for gode dialoger mellem dem.
Kulturel og samfundsmæssig relevans
Selvom bogen har været flere år undervejs, har den aldrig været mere aktuel end netop nu. En stor del af handlingen foregår nytårsaften, hvilket (da bogen blev skrevet) indebar en tale fra Dronning Margrethe II. Med bogen indtræder Dronning Margrethe II således på kærlig og respektfuld vis i fantasy-genren og den danske børnelitteratur. Ligeledes spiller Børsens gamle dragetårn en ikke helt ubetydelig rolle – og med begivenhederne i 2023, må man sige, at bogen rammer et kulturelt ømt punkt og kan skabe en god dialog om året der gik.
Det giver derfor god mening at læse Portalens Vogtere – Jagten på det gode humør, mellem Jul og Nytår, som en forberedelse på de begivenheder, der udspiller sig Nytårsaften.
På den måde er det en oplagt julegave til børnefamilien, der værdsætter læsetid sammen.
Vigtige temaer der formidles let og bredt
Forfatteren er tidligere skolelærer med en god forståelse for børns indre verden. Desuden har han stor indsigt i såvel børne- som fantasylitteratur. Han har skabt historien på ryggen af iagttagelser og idéer, som hans egne børn er kommet med igennem en årrække.
Udover det underliggende tema om fantasi og leg, behandles også mere alvorlige temaer – fortalt i et sjovt og legende sprog, hvor alvoren ligger mellem linjerne. Temaerne behandles således godt i samlæsning, hvor de kan starte en dialog med den voksne.
- Ønsket om at være som alle de andre, når man er anderledes.
- Hvad sker der med morfar, når han er død?
- Hvorfor driller storebror mig hele tiden?
- Man kan opnå utrolige ting, hvis man tror på sig selv.
- Hvorfor er de voksne ofte så travle og frustrerede?
- Hvordan venskaber kan give dig styrke.
Formgivning og Kvalitet
Vi forventer den bedste kvalitet!
Der er gjort meget ud af bogens illustrationer og opsætning, så barnet altid har noget nyt og farverigt at se på for hvert sideopslag.
Bogens indramning og papirkvalitet, giver én lyst til at gribe ud efter den og ”se den med fingrene”, tage bogen helt tæt på for at se detaljerne, så man kan dufte bogens tryk. At læse Portalens Vogtere – Jagten på det gode humør, er derfor en udpræget sanselig fornøjelse.